SKABT AF EN KUNSTIG INTELLIGENS? MED ANDREAS REFSGAARD

Computerens utrættelige regnekraft og fremskridtene inden for kunstig intelligens har gjort algoritmer allestedsnærværende i vores liv og arbejde. Men kan algoritmer også hjælpe os i kreative arbejdsprocesser? Bogens forsidebilleder er skabt af en kunstig intelligens. Kan computeralgoritmen betegnes som kreativ i dette tilfælde?

Denne bog handler om, hvordan computeralgoritmer og nye digitale teknologier som machine learning og kunstig intelligens kan udvide rammerne for kreativt arbejde. Bogen tilbyder en forståelse af, hvordan algoritmer kan anvendes kreativt, og den indeholder massevis af eksempler. Desuden diskuterer bogen nogle af de konsekvenser, det kan have, når vi begynder at integrere kunstig intelligens i kreative arbejdsprocesser.

Mads Korsgaard er psykolog med speciale i mekanismerne bag kreativitet og innovation, og Andreas Refsgaard er digital kunstner med en legende tilgang til kunstig intelligens. Ved at kombinere deres forskellige fagområder udforsker forfatterne computerteknologiens kreative mulighedsrum.

På den tilhørende interaktive hjemmeside www.skabtafenkunstigintelligens.dk kan man selv afprøve en række bogens eksempler.